Bliver du ofte frustreret over ChatGPT? Måske leverer den ikke det output, du forventer, eller måske kræver outputtet så meget efterbearbejdning, at det næsten ikke kan betale sig at bruge AI-modellen?
ChatGPT er fantastisk til at generere content, udarbejde content-strategier, og få nye idéer. Men robotten er ikke perfekt.
ChatGPT’s svar er kun så gode som de data, den er trænet på, og selvom den er trænet på et omfattende datasæt, mangler den ofte specifik viden — viden om din virksomhed, dit brand og dine produkter. Den gode nyhed er, at du kan afhjælpe denne mangel med CustomGPT.
Hvad er CustomGPT?
CustomGPT er en specialtilpasset version af OpenAI’s GPT-modeller, som er designet til at imødekomme specifikke behov i din virksomhed. Mens den oprindelige ChatGPT er trænet på et bredt datasæt, der dækker en lang række emner, giver CustomGPT dig mulighed for at træne AI’en på dine egne data. Dette betyder, at du kan skabe en AI-model, der besidder specialistviden og forståelse for dine produkter, din branche og din virksomheds tone-of-voice.
Du kan arbejde med CustomGPT’er på to måder. Du kan enten låne GPT’er fra det eksisterende bibliotek i ChatGPT, eller du kan skabe dine egne GPT’er, som du træner på dit eget indhold. Denne fleksibilitet gør det muligt for dig at udvikle en personlig assistent, der kan hjælpe med alt fra content creation til automatisering af arbejdsprocesser.
Hvilke fordele giver CustomGPT i virksomhedens digitale indsats?
CustomGPT’er kan tilføre betydelige fordele til din virksomheds digitale strategi. Ved at træne AI-modellen på dine egne data, kan du opnå en høj grad af præcision og relevans i det indhold, der bliver produceret. Nedenfor har jeg fremhævet de mest markante fordele ved at integrere CustomGPT’er i din digitale indsats:
- Udarbejdelse af content baseret på egne data: Med CustomGPT’er kan du sikre, at indholdet er baseret på dine egne verificerede data i stedet for ukendte eller upålidelige kilder fra internettet. Det giver dig også mulighed for at producere autentisk content med dit brands tone of voice.
- Forhindring af AI-hallucinationer: Ved at bruge dine egne data reduceres risikoen
for, at AI’en “hallucinerer” eller genererer ukorrekte svar. Dette
gør det lettere at styre den kreative proces og sikrer, at outputtet matcher
dine forventninger. - Strømlining af content: CustomGPT giver mulighed for at strømline dit
content, så du sikrer en rød tråd i indholdsproduktionen. Det er en stor
fordel, eksempelvis ved produktbeskrivelser til webshops, hvor teksterne typisk
skal opbygges på samme måde. - Automatisering af rutineopgaver: Med CustomGPT’er kan du automatisere mange af de repetitive opgaver i din daglige drift, eksempelvis produktbeskrivelser, some-opslag, blogartikler. Det frigør tid og ressourcer til andre opgaver.
- Effektivisering: Du behøver kun at bruge ét prompt til at generere det ønskede content, hvilket gør det nemt og effektivt at arbejde med AI-modellen.
Hvilke opgaver kan du bruge CustomGPT til?
CustomGPT er et utroligt alsidigt værktøj og kan anvendes til mange forskellige opgaver, som du ønsker at automatisere. Her er nogle eksempler på, hvordan du kan udnytte CustomGPT’er til forskellige opgaver i dit digitale arbejde:
- Content creation: CustomGPT’er kan bruges til at skrive blogindlæg, artikler, produktbeskrivelser og meget andet indhold, der er tilpasset din virksomheds tone-of-voice og stil.
- SoMe-opslag: Hvis din virksomhed markedsfører sig på de sociale medier, kan CustomGPT’er hjælpe med at generere engagerende opslag, der er skræddersyet til de ønskede medier.
- Persona-arbejde: CustomGPT’er kan hjælpe med at udvikle detaljerede personaer baseret på data om dine kunder. Dette kan forbedre målretningen af dine marketingkampagner og sikre, at de rammer de rigtige segmenter.
- Referater af større dokumenter
- Grafik: Ved at konfigurere en CustomGPT med billedbehandlingsværktøjer kan du automatisere design af grafik og visuelt indhold, der matcher din branding og marketingstrategi.
Lær mere om at skabe autentisk content her.
Sådan opretter du din egen CustomGPT
Nedenfor finder du en trin-for-trin guide til, hvordan du kan komme i gang med at skabe din egen CustomGPT.
Forberedelser til opsætningen af din CustomGPT
- Definer formålet med din CustomGPT
Start med at afklare, hvad du vil bruge din CustomGPT til. Skal den hjælpe med at skrive opslag på Linkedin, besvare kundeserviceforespørgsler eller skrive blogartikler? Det er vigtigt, at du afgrænser GPT’ens formål meget skarpt, så ChatGPT får mulighed for at skræddersy tekster, der passer til det anvendte medie og formål.
+ Skarp afgrænsning af din CustomGPT’s formål: Opslag til Linkedin
– Uskarp afgrænsning af din CustomGPT’s formal: Tekster til virksomheden - Indsaml dine data
For at træne din CustomGPT skal du bruge data, der er relevant i forhold til det formål, du har
defineret. Dette kan være alt fra eksisterende blogindlæg, produktbeskrivelser,
interne dokumenter og kundeanalyser. Jo mere specifikke og relevante dine data
er, jo bedre bliver din GPT til at levere et præcist output.
Opsætning af din CustomGPT
- Tryk på det røde felt i øverste højre hjørne af ChatGPT.
- Vælg MyGPTs i den valgmenu, der bliver åbnet.
- Klik på Create a GPT
- Indtast nu et navn på og en beskrivelse af din CustomGPT
- Tryk på krydset over Name for at vælge et billede til din CustomGPT.
Du kan enten selv vælge et billede eller lade
DALL-E skabe et billede. DALL-E er ChatGPTs billedgenerator
ChatGPT giver dig nu mulighed for at opbygge din GPT på to måder:
Create: Den dialogbaserede tilgang, der styres af ChatGPTs spørgsmål
Configure: Giver dig fuld styring over processen. I denne guide arbejder vi med configure-metoden. - Klik på Configure
I Instructions feltet skal du indtaste de anvisninger, som din GPT skal følge under udarbejdelse af dit content.
Nedenfor finder du de anvisninger, jeg har givet min GPT til opslag på Linkedin. Du er velkommen til at kopiere dem til din egen GPT:
Du er en professionel LinkedIn-manager, der er specialiseret i at skabe professionelle LinkedIn-opslag. Jeg uploader et et blogindlæg til dig. På baggrund af blogindlægget bedes du skrive 3 forslag til opslag til LinkedIn. Brug følgende strategi:
Start med en teaser fra blogindlægget: Brug de første linjer til at opsummere en nøgleindsigt eller et højdepunkt fra dit blogindlæg, men gør det kort og præcist. Tanken er at vække nysgerrighed, så folk klikker sig videre til bloggen. F.eks.: “Forestil dig at kunne uploade et produktbillede og modtage en detaljeret produktbeskrivelse inden for få sekunder?.”
Skriv en naturlig overgang fra din teaser til præsentationen af de vigtigste punkter i artiklen. Eksempel: “I mit seneste blogindlæg udforsker jeg, hvordan små virksomheder kan bruge AI til at strømline deres kommunikation.”
Del viden i små bidder og opstil dem gerne i punktform med relevante emojies: I stedet for at gentage hele blogindlægget, skal du vælge én eller to centrale pointer, du vil fremhæve. Giv læseren nok værdi i opslaget til, at de får noget med sig, selv hvis de ikke klikker videre. Dette kan også være et citat eller statistik fra bloggen.
Brug en stærk Call-to-action : Din opfordring til handling skal være at få læseren til at læse blogindlægget, men det kan gøres kreativt. F.eks.: “Få konkrete tips til at <xx> i blogindlægget her [link] .”
Optimer links: Sørg for, at linket til blogindlægget er tydeligt og let at klikke på. LinkedIn kan nogle gange gemme links i teksten, så det kan være smart at tilføje det i en kommentar også.
Fokus på relevans og værdi : Hver gang du skriver et opslag, skal du spørge dig selv, hvordan dette specifikke blogindlæg vil gavne din målgruppe. Formuler derefter opslaget, så det fremhæver denne værdi.
Skriv Linkedin-opslaget i det samme sprog som det sprog blogartiklerne skrives i.
Din kommunikationsstil er formel, venlig, kortfattet og detaljeret. - Tryk på Upload files knappen for at træne din CustomGPT
Du skal nu uploade de filer, som du ønsker at træne din CustomGPT på. Du kan uploade txt-, pdf-, doc-, Power Point, Excel og SCV-filer til din GPT. Når du har uplodet dine filer til din GPT, lærer den at generere output ud fra på de mønstre, den identificerer i filerne. - Klik på Create knappen i øverste højre hjørne.
- Test og finjustér
Det er vigtigt at teste, at din GPT fungerer efter hensigten, så den leverer det ønskede output. Hvis det ikke er tilfældet kan du justere dine anvisninger og uploadede data for at forbedre de
resultater, modellen genererer.
Hvad koster en CustomGPT?
I skrivende stund skal du have den betalte version Plus af ChatGPT for at kunne oprette dine egne GPT’er. Openai ændrer dog løbende deres prismodeller, så jeg anbefaler at tjekke virksomhedens Pricing side ud for at få informationer om den aktuelle pris.
Vigtigste takeaways
CustomGPT er et værdifuldt værktøj i din digitale strategi. Ved at træne AI-modellen med dine egne instrukser, information og data opnår du, at outputter bliver præcist, relevant og afspejler din virksomheds brand og tone-of-voice. Selvom der er omkostninger forbundet med at oprette en CustomGPT, er det en langsigtet investering, der optimerer og effektiviserer din contentproduktion .