Spar penge på budgettet og slip kreativiteten løs: Sådan skaber du produktbilleder af høj kvalitet med kunstig intelligens

Produktbilleder med kunstig intelligens

Som e-commerce ansvarlig eller marketingchef kender du sikkert udfordringen alt for godt: Du mangler konstant nyt visuelt indhold.

Din webshop, dine kataloger, nyhedsbreve og annoncer skriger efter friske produktbilleder. Men traditionelle fotoshoots er dyre, tidskrævende og logistisk tunge. Og ofte ender du med at genbruge de samme 5 packshots, indtil kunderne (og du selv) er trætte af at se på dem.

Men hvad nu, hvis du kunne tage ét enkelt produktbillede og forvandle det til hundredvis af fotos i unikke settings, uden at booke en fotograf eller leje et studie?

Det kan du med AI-billedgenereringsværktøjer som Googles Nano Banana.

Værktøjet gør det muligt at spare store summer på fotoproduktion, samtidig med at du får en kreativ frihed, der tidligere ikke eksisterede. For at vise, præcis hvor kraftfuldt det er, tager vi i denne artikel udgangspunkt i et konkret eksempel: En smuk teaktræsstol designet af den legendariske møbeldesigner Kaj Kristiansen.

Sådan vælger du det rette billedredigeringsværktøj

Generering af produktbilledserie

Det første skridt med Nano Banana er at forvandle et almindeligt produktfoto til et fleksibelt, digitalt aktiv. Ofte har virksomheder kun et par enkelte gode packshots (produkt på hvid baggrund) eller et dyrt miljøbillede, der er “låst” til den baggrund, det er taget på.

Med Nano Banana kan du skabe en hel produktserie på basis af ét enkelt produktfoto. Den kunstige intelligens lærer produktet at kende – i dette tilfælde Kai Kristiansen stolen – og kan gengive stolen uden at ændre på den i mange forskellige settings:

  • Scenariet: Din virksomhed skal bruge en produktbilledserie til et magasin med Kaj Kristiansen stolen men har kun ét dyrt miljøbillede, hvor stolen står fastlåst i en stue. Du kan ikke flytte stolen, ændre lyset eller bruge den i nye sammenhænge uden at det ser “klippe-klistret” ud.
  • Løsningen: Nano Banana analyserer det originale billede, forstår stolens geometri, tekstur og materialer, og fritlægger den som et intelligent objekt. Nu har du et digitalt “brand asset”, som AI’en kan placere i uendeligt mange miljøer, hvor lys og skygger tilpasses automatisk.
  • Værdien: Du går fra at have ét statisk billede til at have en uendelig ressource af billeder. Du sparer omkostningerne ved at skulle fotografere produktet på ny, hver gang du skal bruge det i en ny kontekst.

Her beder jeg Nano Banana generere 8 nye produktbilleder af stolen i et dansk high-end miljø. Den kunstige intelligens skal bevare stolens udseende men placere den i forskellige miljøer med dansk design. Perfekt til eksempelvis kataloger og magasiner.

Visualisering af ideer og produktudvikling

Inden man overhovedet sætter en produktion i gang, kan Nano Banana fungere som en effektiv visuel sparringspartner. For designere og produktudviklere er vejen fra idé til marked ofte brolagt med dyre prototyper, og derfor giver det god mening af visualisere sine ideer med kunstig intelligens, før produktionen igangsættes.

  • Scenariet: Designteamet overvejer at lancere stolen med fire forskellige sædebetræk: 1. Cognac-farvet læder, 2. Sælskind, 3. Lammeskind, 4. Gråt meleret tekstil. Men holder designtankerne vand? Normalt ville det kræve, at polsterværkstedet fremstiller fysiske prototyper, og at en fotograf tager billeder af prototyperne, før teamet kan vurdere, om ideerne holder visuelt.
  • Løsningen: Med udgangspunkt i det eksisterende billede kan Nano Banana visualisere stolen med de nye materialer i fotorealistisk kvalitet. Du kan placere den “nye” stol direkte i et lækkert miljø for at se, om udtrykket rammer plet.
  • Værdien: Markant risikominimering, store besparelser og hurtigere “time-to-market”. I kan teste responsen internt – eller sågar på sociale medier – før virksomheden binder kapital i materialer og produktion.

Lær at effektivisere dine produktbeskrivelser her

Skab den røde tråd gennem produktbillederne

En af de største udfordringer for virksomheder, der skal præsentere deres produkter på webshops, i kataloger og magasiner, er at skabe et ensartet og roligt udtryk på deres medier. Her kan den kunstige intelligens være en stor hjælp.

  • Scenariet: Jeres webshop viser billeder af Kai Kristiansen stolen lanceret over en periode på 5 år. Billederne er taget af tre forskellige fotografer, i fire forskellige studier og med skiftende lyssætning. Resultatet er en “rodebutik”, der får brandet til at fremstå uprofessionelt.
  • Løsningen: Ved at køre hele produktkataloget gennem Nano Banana med en defineret stil-prompt, kan I placere alle møbler i nøjagtig samme visuelle univers.
  • Værdien: I opnår en strømlinet og eksklusiv visuel identitet, der normalt ville koste mange penge at genskabe manuelt. Det øger tilliden hos kunden og styrker brandets værdi.

Her har jeg bedt den kunstige intelligens om at forsyne billederne med sildebensparket

Sæsonbetonet markedsføring

Relevans er nøglen til salg, men det er en langsom og bekostelig proces at gennemføre traditionelle fotoshoots, der følger kalenderårets skiftende højtider.

  • Scenariet: Det er snart jul, og I vil gerne køre en julekampagne for Kai Kristiansen stolen. Men jeres billeder viser stolen på en sommerdag uden julestemning.
  • Løsningen: I tager jeres eksisterende billeder af stolen og beder Nano Banana placere den i en hyggelig vinterstemning med levende lys og julepynt.
  • Værdien: I kan hurtigt og billigt eksekvere kampagner, der er 100% relevante for sæsonen uden logistisk bøvl. Det øger klikrater og konvertering, fordi produktet taler ind i kundens virkelighed lige nu.

Her har jeg bedt Nano Banana tilføre subtil julestemning til eksisterende produktbilleder.

Lokalisering af produktbilleder til eksportmarkeder

Dansk design er populært, men smag varierer fra sted til sted.

  • Scenariet: I planlægger at lancere designerstolen på det amerikanske marked.
  • Løsningen: I bruger Nano Banana til at producere billeder af den samme stol men placerer den i en amerikansk setting, der appellerer lokalt, her en ranch i Texas, så de lokale kunder kan se produktet i deres virkelighed.
  • Værdien: Større kulturel relevans og dermed højere salgspotentiale.

Her har jeg bedt Nano Banana placere stolen i et typisk ranchmiljø i Texas.

Key takeaways

Teknologier som Nano Banana hjælper virksomheder med at spare penge på produktbilleder og frigøre produkter fra de begrænsninger, det fysiske rum sætter.

Her er det vigtigste, du skal tage med dig fra eksemplet med Kaj Kristiansen-stolen:

  • Gør dine billeder til fleksible aktiver: Forvandl statiske fotos til dynamiske “brand assets”, der kan flyttes og genbruges i uendelige sammenhænge uden at miste realismen.
  • Test før du producerer: Brug AI til visualisering af produktudvikling og ideer, så du kan teste markedet af, før du binder kapital i fysiske prototyper.
  • Skab visuel ro og konsistens: Sikr en rød tråd på tværs af hele webshoppen ved at placere alle produkter – nye som gamle – i det samme definerede miljø.
  • Øg relevansen med sæsonkampagner: Skab aktuelle billeder til jul, sommer eller udsalg på minutter, så din markedsføring altid rammer kunden i øjenhøjde.
  • Lokaliser dine produktbilleder: Indsæt dine produkter i lokale settings, så du rammer smagen på eksportmarkedet

Med Nano Banana går du fra at være begrænset af de billeder, du har, til at kunne skabe præcis de billeder, du mangler.

Tak for interessen

Jeg håber, jeg har vakt din interesse. Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan udnytte ChatGPT’s mange muligheder i din digitale indsats, er du velkommen til at skrive til mig.